Jeg går og går og går og….
Trædemøllens spind ruller sig i det ganske
Univers af format og mægtighed med perfektionisme i alle sine vendinger.
Jeg lærte mig kunsten at være vand!
Den situation jeg befinder mig i ~ ja det
er den situation jeg befinder mig i!
Det nu der var, det passerede for at være
en lille del af historien. Om jeg som menneske lille dog formåede at holde det
fangen….
Jeg lærte mig kunsten at det der passerede
er passe og ude af hænde!
Det nu jeg værnede og forsøgte at lade
stoppe den mølle jeg træde, set bragte mig svie og smerte.
Det smertede og smertede og sved og sved. Det
var som om at jeg ikke tillod mig den lære at det er at lade smerten glide og
slippe og bare hvile og balancere i velvære.
Jeg lærte mig at bryde en vane!
Å min vane den dejlige vane, se den jeg
kende og værne og smerten kan lade sig brede – med hvilket formål – det var som
om at jeg atter vendte mig mod den higende smerte.
Jeg lærte mig at det jeg ud i det ganske Univers jeg sende, se det til mig i mit lille indre univers jo igen vil vende!
Jeg går på livets landevej, jeg træder den
bløde landevej. Om den vej skulle være med flintesten, tidsel, glasskår og belagt med torne af rose, se da jeg ved, at jeg kan gå og gå og vide at det ej varer
ved.
Jeg lærte mig at holde mit hjertes øje mod
lyset og glæden og varmes derved!
Jeg går gennem situationen jeg er i og
holder min tanke rettet mod løsninger at fange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar