Ord der drysses

Jeg læste i bogen bibel noget om at menneske gjorde dette eller datte, se da i himmerige hos Gud den skabende ~ til denne skabning ville ikke der være plads!

Jeg er født og opvokset i et hjem af ganske Danske, dansk så kristne et tænkesæt at fortolde i generationer af mange og flere jeg ikke vide om få var hedninger af format. Og med uden noget som helt forhold til nogen som helst kirke. En kirke var i mit barndomshjem en bygning hvor der plads til mennesker til: barnedåb, konfirmation, bryllup og så sidst begravelse.

Men det behøvede jeg heller ikke for at leve i en sikker viden – er der itte i himmerige så evig en plads til finker så flinke, se da i helvede hedt de koge og stinke jeg tænke jeg vide.

En pige jeg lærte at kende, hun vide at og sige Bibel hun kendte en kende ~ da jeg ligesom havde en anelse om at noget jeg gjorde og bedrev i det fjerne, et hjørne af hjerne der glammede og ligne det jeg i Bibel så og læste – ”Så har den i det høje hos den højeste plads ikke overhovedet” ~ se adspurgt om dette, hun sagde og givet er sikkert var svaret omtrent hun mig sikkerheden kendegive med ord som ligner her: ”om det er hvad i Bibel er skrevet se da er det således”

På tidspunkt ad åre jeg glæden lod falde!

I stedet jeg greb og værned en tilstand af depression og nedtrykt, nede så langt som menneske mentalt kan bunden rammer, se der værned jeg og værned og traskede og traskede ~ det var som om at vi gik hånd i hånd og ikke hinanden ønskede at slippe.

Det var som om vi stor trivedes der hånd i hånd – vi blev hinandens vane. Og jeg vidste med sikkerhed når jeg engang drattede af kloden så rund – se da jeg i luer af lange og trange i evige tider traske og bebo hotellet helvede.

Så var det at jeg havde en oplevelse!

En oplevelse jeg kan kun sige der klargjorde at i Universet det ganske og kolosåsale vidunderlighed af format – i det var der kræfter af mægtige, jeg ikke med ord kan beskrive, der kundgjorde og gjorde mig klar og hermed jeg vide – at der var rum for mig af anden karat end helvede hedt i evigheden, se det var hvad der blev mig så bestemt i glæde at erfare.

Depressionen blev FEJET TOTALT UD AF EN VEDVARENDE GLÆDE.

Se da var det at jeg lovede og sagde et løfte, at jeg sandheden ville betræde.

Nu er det så sådan, om jeg lille fraktal af et menneske afgiver et løfte, se da er det at Universet samarbejder for at dette løfte der på en tid gaves eller en har givet ~ for at dette ske, ja det er livet.

I disse dage, omtrent og til den første november der omkring jeg tænke og klokken er vel at mærke jeg vide 16:35.

Viden er magt, og ingen menneske er det givet en mulighed for at erklære mig noget der mest af alt dog ligne ~ fatamorgana af en der kroner i kassen vil klejne.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg blev spurgt:

Hvor gammel er du? Har du jødiske aner? Nyder du livet? Har du studeret?

Så se siden da HAR jeg i glæde studeret – og fra hjerte jeg sige – jeg nyder og favner hvad jeg er givet!