tirsdag den 7. oktober 2014

Min sjæl om ikke tandhjulet i hak lader sig passe!



Der blæser en heftighed omkring sig denne vidunderlige dag.


Grenene bevæger sig yndefuldt og i tempo som om det er lige netop denne dag at bladene bør dale til kompostbunkerne.


Den store evighed bestående af energier – hvoraf jeg er en lille energienhed.


Samspil, modspil og omspil!


For mig som enkelt individ kan det måske forekomme mig en kende kaotisk. Ja som om at der overhovedet ikke er nogen som helst mening med noget af ………det der sker!


Universet er utrolig sensitivt. Så sensitiv at ordet sensitiv ikke kan overkomme at dække alle nuancerne af sensitivitet heri!


Hvert et lille strå af hår har sin betydning. Intet går til spilde, alt bliver genbrugt.


Endvidere har alt og alle gensidig indflydelse overalt!


Jeg kan så godt li´ at fremdrage mennesket. Jeg lille menneske, en samling celler der samarbejdende med henblik på – ved hjælp at udvide omfanget af min bevidsthed - at transportere sjælen fra et punkt til et andet punkt.


Når mennesket holdt op med at indånde, leget dysse i en kompost af en eller anden art – og genbruges igen og igen ~ i det


Nå ja så er det sjælen ;) Den er her for at blive, smiler, og jeg vælger at bruge ordet ”finpudset” igen og igen og så nok engang


¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤


Finpudsning af en sjæl……….

Jeg læser, jeg ser fjernsyn, jeg ser det der står skrevet i en bog! …..og så videre!

Det jeg tillader at mine øjne har fokus på – det bliver noget der er med til at forme jeg min sjæl à i en retning

Jeg hører mennesker tale, jeg hører musik, jeg hører bilernes susen – måske jeg endda også lytter til noget! …..og så videre!

Det jeg tillader af lyd omkring mig - det bliver noget der er med til at forme jeg min sjæl à i en retning

Mennesker jeg møder – alle er vi hinandens venner – vi sliber hinanden som vi ruller rundt som små sandkorn på det globale verdens marked!


Men der er noget som du også bør have nøje i din betragtning. Det jeg som menneske spiser, og hvordan jeg spiser, er ligeledes i skøn samhørighed om hvad er det der – smiler – gør indtryk på en sjæl.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤


Regnen slår på ruden nu. Dråber af liv fra for oven der suges ned i den smukke muld. For at blive brugt der hvor der er brug nødig – for atter at returnere til det dækkende lag der samler væske til forstøvning igen igen igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Notice