mandag den 20. oktober 2014

DNA!



Jeg er en lille gruppe på èn

Såre så sårbar og dog såre så mægtigst!





Universet og jeg er et, jeg og Universet er altid sammen, og aldrig hver for sig.


Skulle jeg følge en mennesketragtet vej, uden at ænse hvad vægtigst og mægtigst ære og være?


Hvem er Universets ligemand, jeg ikke, jeg er en lille celle i et gigantisk mægtig Univers der perfekt hviler i evighedens haller.


Jeg er en lille celle jeg er ikke at skille fra det Guddommelige, det Guddommelige er ikke at skille fra mig.






Jeg er ånd og har fået tildelt et menneskets skikkelse
En tid, en menneske alder lang er jeg fraktal at se her og der det er nødvendig


Jeg er et unikt væsen af Guddommelig karakter
Stenen i haven er ligeledes af Guddommelig karakter
Ja og haven samt geden der græsser sig et græsstrå til



Energi!


Energisk energi!
Det periodiske system!
Alt er energi
Alt i Universet er energi



Det er et energisk Univers der spreder energi ~ energi fra kilden til alt liv ~ I Universet blev der af Universet lavet plads til lille mig, mennesket er et unikum af format – som en stjerne, som stjernedrys


Et menneske er af Gud
Alle mennesker er af Gud
Alle mennesker er et OG af Gud


Hvad et menneske taler til mig
Er af Gud
Jeg er et lille støvfnug der bliver tiltalt af Gud


Vi er alle hviskende Guder af Guddommelig karakter, stjernestøv af format formet, pudset og poleret, gnistrende stjernekastere ved sammenstød ~ bliver vi hærdede!




Som elme løv og mælkebøtte, lille viol og rosen knop, græsser og glæde, vinden den lader os svaje og styrkes derved








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Notice