Kabbalah er et arbejde i mit indre. Det
lærer mig at alt er oplevelser givet af lys fra kilden til alt liv.
Kabbalah lærer mig at det der sker i min
hverdag er jeg selv med til at skabe mit liv, og hvordan.
Alt sker af en årsag…..
Der sker intet ved tilfældighed…..
Gennem studie af Kabbalah kan et menneske
lære sig selv at kende, blive bevidst om egen situation – tage hånd om egen
situation.
Derved får jeg indblik i vore egenskaber
som menneske – menneske på godt og ondt.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Den dag der er et af de mere aggressive handlinger,
og mest kendt for at være udad reagerende – Den dag det var mig der mærkede et
angreb – gav det anledning til tænksomhed.
Det gav mig anledning til at søge ind i de
stille dybder af mit indre. Jeg ved at det sted i det ganske Univers jeg kan
gøre en ændring er udelukkende i mit indre univers.
Tænksomme tanker der lader sig florere,
Tankedrys omkring dagen, måske ugen, i en grad indtil – ”BINGO” når jeg rammer
det rette er jeg aldrig i tvivl om det er netop dette der er til grund for det
der skete.
Og så er det op til mig om jeg vil tage den
lære til mig – om jeg ønsker en ændring i mit indre univers, eller jeg har lyst
til at overhøre dette og – smiler - lade en anden tilsvarende lære komme til
udtryk senere.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Den hændelse jeg her vil beskrive er af
anden karakter en aggressiv.
Efter et besøg hos et menneske der i en
eller anden grad havde behov for plejende ekspertise – kørte jeg små få meter
og en punktering der sig hændte.
Se da var det jeg gennem tanken i dybderne
lod mig dvæle.
Og fandt ret så hurtig ud af at den morgen
var der en kollega der fortalt om et menneskes sjæle ve, ja den blev nøje og
detaljeret beskrevet så vi nærmest, hun og jeg, gik blødende derfra med ak og
ve in mente.
På min vej i bil til hjemmet før hullet i
dæk var en realitet – se da var det at tanken kredsede om kvinden i smerte
”ja besøge der, det er klart, gøre dit,
gøre dat, se det er sole klart, snakke her snakke der fortælle den dame stolpe
op stolpe ned – ih hvor jeg kunne drysse med ideer ja indtil fler!”
Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at dette
sted, denne kvinde trods al sin nød – var noget jeg skulle holde op at fokusere
på.
Det er en styrke at lytte til og agere på –
det der i dybder af sit indre florerer så.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar