Du dejlige hvor er din rundhed
dog storslået og med glæde jeg dig betræde.
Strålende sol dig sværme og
kranse, vinden lader hviske en hilsen af velbehag og glæde.
Du kan i din habitus ikke
fornægte din blødhed, dog pletvis dug i skygge lader væde sig kvæde.
Karrusel af beskaffenhed,
hunden ude at trave med sig menneske med uden snor eller lænke, og der i solen
et træ en fællethed på stubben er der sæde.
Jeg kan skrive og traktere
milevidt omkring mit manglende vid, der i nåleskovens sødme. Svampe, flora og
favna, du nålestribede dejlighed du er mig en glæde.
Fuglesang så klokkerent der
lyder for en note, tænk om i skoven skulle være gilde og ej på kvote elle smæde.
Trædemølle du støvede globe,
hvor er du dog smuk i al din glans og kåbe og for alle vinde jeg da råbe: smide
med ord til tak lad os ikke glæden lænke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar