At udvide min bevidsthed…
Jeg ser en mulighed.
At have en rummelighed for alt
jeg møder på min vej!
Jeg behøver ikke at være enig
med alt og alle jeg møder på min vej i den globale trædemølle, men jeg kan
udvise en respektfuld imødekommenhed.
Jeg behøver ikke at erobre alle
holdninger jeg møder så de ligeledes skal være en del af hvad jeg mener. Men jeg
som menneske kan udvise en storsindethed for at andre har en anden mening end
jeg.
Jeg behøver ej heller at have den
overbevisning at alle andre absolut bør overbevise om at indhegne samme
holdning som jeg.
Familien så filmen ”Avatar” i
aftes, den blev vist i fjernsynet. Jeg har længe ønsket at se netop den film,
jeg fravalgte denne mulighed da familien så netop denne i en Biograf.
Men jeg så den i aftes!
Vi havde en fælles snak omkring
hvor tydelig det fremgik hvordan vi som mennesker gennem tider har gebærdet os.
Er der noget jeg vil opnå, så
er det bare at gøre et andet menneske/folk til mine fjender – så kan jeg legalisere
overfor mig selv at…..
Alt det jeg gør, er bare så i
orden – og jeg kan flinkt overtale min gode ven og våbenbroder om at smide en
bombe eller så!! Den første hurdle var overvundet, den næste er endda meget
nemmere - for trods alt, så er vi jo venner, så det jeg måtte sige…..
Der er to områder der virkelig
kan gøre sig et udslag for at jeg menneske kan overbevise mig menneske at pudse
glorie og handling af hvad som helst er bare så i orden.
Den ene er ører
Den anden er Kroner
Umenneskeligheden vil storme i
højsæde så længe at disse, den sidste mere end den første, vægter meget mere
end alt andet.
Hvor mange mennesker skal der
til for at skabe en forskel?
I filmen var der èt menneske.
Er dette en biografisk tendens
eller gælder dette også den virkelige verden?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar