En etape på livets landevej!

Jeg har rejst langt for at nå hertil.

 

 

Jeg blev født i det ganske Danske dejlig land, den del af landet der holder Tyskland oppe :D Jeg er Jyllænder og hedder Lone!!

Jeg blev født ind i det tankemønster som den pavelige apostrof har designet. Ya ya nu ikke at sige at Danmark du skønne er et katolsk land. Pavedømmet voksede og voksede, fik voxeværk og Tysken den Engelske og Dansken pruttesterede og kaldte sig for Protestanter – ganske og så helt og nærmest helt og aldeles – totalt ens!

Der er en par finurlige forskelligheder under kyndelmessen ya og så lidt dikkedarer i udseendet af kravatten den fine med pibe og kjole som det sig hør og bør.

Jeg havde en oplevelse – der indikerede med bravur at der er en skabende Skaber meget stærkere end Stærk – denne vil jeg sløjfe let og elegant hen over på dette tidspunkt – blot lige lade ane at det er grunden til at jeg afgav et løfte.

Jeg lovede ærlighed

Det at være ærlig; indebære andet at undlade at lyve mine herrer og damer. Ser du jeg er født i et hjem der bar præg af at skulle gøre som forventet. Altid og i hvilken som helst situation.

Så det at være ærlig var i alt omkring – min Skaber, min Skabers børn og mig selv, det var så i begge retninger.

Kan du forestille dig hvordan hjernen nær ved tæt det var at den grødede masse af grå af og til nærmest kolliderede i tågedis? I hvert tilfælde sådan lige i starten, efterhånden blev det dog nemmere. Ya, øvelse gør mester!

Hold kæft det var svært at skulle forholde sig til – hvad er det egentlig DU selv har lyst til Lone i dat eller dit?

 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

11. november 2004 klokken 17: 35 var et vendepunkt i mit liv. Det var VENDEPUNKTET.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg gik dybt nede helt der ned hvor ingen kan komme længere ned på bunden af livet, mentalt kunne jeg ikke komme dybere. Min hverdag bestod i overlevelse, intet andet – en venten på at min tid på jorden ville være til ende.

Jeg havde jo lært i den ganske Danske skole at; selvfølgelig er der et helvede, sådan at forstå den dag en skulle herfra da var der en evighed af pinsler i vente – ya altså om der ikke var plads et sted der var mere behageligt en atmosfære!

Jeg blev bekendt med en der kaldte sig en kristen. Jeg blev sådan lidt introduceret til lidt kirke gængeri; hvilket bestemt ikke er noget min barndom bar præg af.

Jeg havde set et skriftsted i Bibel der foranledigede mig til at forstå om en havde gjort ….dette eller hint da kunne der ikke være plads hos Skaberen med lige lugt i flammernes Helvede at spadsere i den lange evighed. Jeg spurgte om dette kunne være således – og fik et svar der lød noget i retningen af: ”Hvis det er sådan der står så er det sådan det er” da jeg havde bedrevet noget jeg kunne formode var at ligestille hermed, så kunne jeg regne ud at så var der ikke plads til mig heller.

Ild stræde var tilbage.  Det var den formodning jeg levede i der dybt nede på bunde af det mentale stadie.

Men vendepunktet ramte mig

En indre glæde af ubeskrivelig format blev min hverdag derefter.

Måske du kan sætte dig lidt ind i med hvilken iver jeg bare var interesseret i at bevare denne glæde.

Det stod klart for mig – totalt og sole klart – at Skaberen havde en anden mening end den formodning jeg havde ladet mig indhylle af.

Jeg indså vigtigheden af at ALTID at forholde mig til

Sandheden og afgav med hjertens glæde løftet.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Siden da er der sket meget, alt for meget til at berette på en gang.

Når en har nået bunden, dette er faktisk godt, for da er der kuns en vej
Dette er starten på min rejse af længe og glæde den landevej her på kloden den runde.