Vil du, vil du?

Vil du , vil du, vil du, vil , vil du
med mig ud i marken gå?
Ja-men,ja-men,ja-men,ja-men, ja-men,
der skal tredive streger stå.

Se nu, se nu, se nu, se nu, se nu,
det vil ikke rigtigt gå.
Ja-så, ja-så, ja-så, ja-så, ja-så,
må du passe bedre på.

Der er så meget jeg skal. Men hvem siger at jeg skal. Er det noget jeg dybest set gerne vil?

Eller har jeg uden at jeg har noteret mig det, opstyltet mig selv nogle ublu krav i dybet af mit indre.

Her i huset er afskaffet skal.

Derved pålægger jeg mig selv et krav jeg ikke på nogen måde kan komme udenom. Hvad nu hvis jeg den dag ikke nåede alt det jeg havde puttet ind under den hat der hedder ”skal”

Det blev ikke nået, men det usynlige krav jeg havde pålagt mig hænger og dasker lidt til mig. Jeg havde jo besluttet at ….

Hvor mange af den slags daskende skal der til før et menneske begynder at kalde på den indre dårlige samvittighed, politibetjenten der altid er parat til at slå hård til.

Hvor mange dask, hvor mange slag skal der til inden en begynder at få tanker omkring hvad en nu også burde kunne, er der nogen der kan høre det krakelerende selvværd?

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Om jeg har et hav af ting og sager jeg gerne ser ordnet fix og færdig, jeg er meget omhyggelig med at fokusere på lige netop det emne jeg er midt i.

Resten når jeg ikke hurtigere ved at lade tanken dvæle derved!

Tværtimod!

Jeg holder mit fokus ”stramt” på det jeg valgte ville være bedste område at starte. Jeg gør det jeg vil, jeg bruger min energi der jeg valgte jeg ville, og ligeledes holder jeg også min mentale energi herom.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg vælger at ville. Viljen er stærk, og har medvind fra Universet.

Det jeg har for mig at gøre..

Jeg vælger at bruge ordet vil herom.

ALTID!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Måske der er en fanatiker der ville påstå at der er nu noget en skal!!

Så vil jeg påstå, jeg er meget frit stillet til at holde min dejlige vane i hævd, og bruge ordet ~ vil.