Selvværd er et klenodie der bør
pudses, poleres, støves af og afstives, værnes mod indgreb, tages frem og
holdes højt over alt andet.
Selvtilliden ligeså!
Det syn jeg har på mig selv, er
ligeledes hvordan andre mennesker vil opfatte mig på.
Jeg kan stille lytte mig til,
hvordan er det omgivelserne tiltaler mig på, hvordan er det lige at jeg bliver
værdsat.
Ja eller tilsidesat.
Om jeg finder dette attraktivt –
da er jeg på rette spor, og bør ikke overveje at gøre mig krumspring af nogen
ændring og ej heller justering af nogen art.
Men er dette ikke tilfældet!!
Se så er det at jeg tillader
mig selv at se ind i mit indre univers ~ og højner det der bør højnes, og
udraderer det der bør udraderes, og hvad der ellers kan være sig af finurlige
finurligheder at udrette – der i det indre univers, det jeg så møjsommelig
ellers lige havde haft mig en besværlighed at få stablet på benene.
Det er egentlig ikke så længe
siden jeg fandt ud af hvad var det nu lige det var, forskellen imellem selvværd
og selvtillid.
Jo Lone, ser du, selvtillid er
den tillid til du har til det du laver.
Og selvværd er hvordan du
vurderer dig selv.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Siden da erfarer jeg, for hver
millimeter af lavt selvværd jeg fjerner af mit indre univers, da er der plads
til en millimeter af stærkt og sundt selvværd.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
En operation over tid, en
operation der var krævet mere end gange jeg overhovedet har lyst til at tænke!
Og jeg siger dig, anæstesi er
ikke at ønske, for spirituel vokseværk er en smertefuld proces ud af smerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar