Jeg erkender at der er noget jeg
gerne ønsker at justere på!
Viden om at det er en tåget dis
at trave for at hitte hvad er det nu lige at jeg gør for at komme over netop
denne pigtråds armeret hurdle!
Jeg ser mig omkring, hvad er
der at gøre, hvad kan jeg gribe til, er der et menneske jeg kan spørge til råds
omkring netop dette?
Og jeg ved, at svaret er nej,
min vandring er en krig imellem mig og mig, et er givet, en vil vinde, enten er
det mig, eller så er det mig.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Det er så smukt at lade tanken
finurlige veje vende omkring den post der af og til dukker op på bogen med de
mange ansigter, det er drengen der spørger den vise fader om hvilken ulv er det
nu der vil vinde den der indre kamp – og denne videregiver sit råd af enkelthed
– det du vedbliver at fodre vil vinde!
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Min forenklede korte parafrase
kundgør mig hvad jeg vider at gøre.
Jeg fandt min vej gennem disede
tågebanker – og jeg vil gå og fodre den stemme i mig der fører mig over netop
denne bakketop.
Jeg ser pigtråden blegne, det
var jo blot en spejling af tiden der svandt reflekterende til min bevidsthed.
Det er som om at der er
fangarme af ubrydelighed der forsøger at trække i mig, et forsøg i at holde mig
fastspændt på stedet af den bløde vatterede komfortable sikkerheds zone.
Og ved at den holder ikke i
byretten Granberg! For jeg ved, jeg vil videre!
Vane tro, vane bryde, vane
svandt og jeg opbygger mig en styrke af det der er ballast og vedvarende af
noget der skiller vanen længere og længere væk – men nænsom hånd, jeg fodre for
at værne, for at højne mit vundne land.
Jeg så vanen drive sig en
millimeter – og jeg ser ikke den vej derefter!
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Jeg ser i mit indre univers, er
der yderlige materialer der kan gøre mig en styrkelse af det jeg vil.
Jeg leder, oppe og nede overalt
drysser jeg med fantasiens salt, og tillader hvert et lille fnug at blive en kende
større, og bruger med tak i hjerterum.
Tanker jeg lade drysse for at de kan finde fæste og danne glæde og værne ro og balance i mit indre univers.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Jeg ved tankemønster omkring
dette må lade sig vandre, jeg har ladet mange facetter af tankemønster sejle
agterud for at svinde ind i glemsel, og lade den blive i fortidens hvile.
Jeg ved ikke om du kan fornemme
at det her er virkelig en vedholdende kendt sag som har været følgesvend i…..al
den tid jeg erindrer.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Mit fokus er klart!
Jeg ser der jeg vil til, og jeg
bliver ved med at tillægge dette bål ved, det skal værnes det skal lune mig på
vejen frem.
Jeg finder mig en linje, ja jeg
finder mig to og mere kom til. Jeg finder ord jeg føler passer til lige netop
denne situation. Jeg bruger ord som jeg er familiære med, langsomt men sikkert
opbygger jeg værn, balustrader her jeg går, på den globale forlystelsespark
kaldet Jorden.
Jeg bruger tid, jeg er
omhyggelig, jeg ved desto mere omhyggelig jeg er omkring netop dette, desto
bedre gør jeg det for mig selv, desto bedre jeg gør mit nu, desto mere kan jeg
være andre behjælpelige.
Og jeg når til det punkt der er
sagens kærne. Kærlighed, glæde til livet, taknemmelighed over dette dejlige nu,
kærligheden der har været min drivkraft til nu, kærligheden til mennesker.
Og jeg ved, det mægtige Univers
lod mig komme til her, og jeg ved at hele Universet er styrke til at jeg kommer
der jeg holder mit fokus rettet mod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar