Boldly Balance Bold

Husets første introduktion til store omvæltninger

 ~ var ~

da jeg begyndte at ane hvad er det nu lige menneskets liv tilrettelægger sig var at ”ih hvor vel, her må vi vist fare med lempe og sensitive fløjlshandsker”

…og jeg fandt en bold!!

Og vi kastede til hinanden først med:

Brug et positiv ord samtidig.

Lidt senere med:

Spørg om noget godt.

Svar med et positiv svar på eventuelle spørgsmål.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Om jeg vil noget der er anderledes der jeg er ~ da må jeg gøre mig en anderledeshed i

Tanke, sind og gerning.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Tør jeg turde?

Tør jeg at lade være?

Det var så svært at forstå at jeg menneske er den der skaber mit eget liv.

Små bitte bidder af forståelse for at jeg kan altså ikke bruge det dramatiske ord ”skyld” kom for dagens lys. Hverken skyld imod mig selv, eller mod noget som helst andet i det ganske Univers!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Selverkendelse er et musterligt værktøj at mestre sig.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Men hvordan er det nu lige, vil jeg i grunden virkelig vide en disse omkring hvad og hvilke kvaliteter, er det nu lige jeg som menneske reelt indeholder!

Det er så glorificerende at pudse lidt på fjerene og pege lidt fingre efter noget der er et andet sted end ~ jeg!

Jeg noterede mig at jeg ændrede mit fokus fra hvad andre gjorde, tænkte og sagde – til i stedet for at finde ud af: hvad er det nu lige jeg selv står for.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Og så var det at jeg ville ændre verdenssituationen i eget hjem!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Og erkendte da jeg havde den tanke første gang, at det var nu nok bedst at flytte en millimeter af gang – mange bække små, gør en stor å!

Og nu, en tid senere er huset totalt drejet sig en knap, på mangt og meget, ændring af vane mig her og vane mig der, lidt justering ved en tanke i næ og ny og så fremdeles.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg brugte meget tid på at vurdere, hvad er det nu lige der er brug for her, hvad er det nu lige der er det næste skridt.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Hele tiden var det noget hos en, noget andet hos den næste ~ samtidig at jeg arbejdede med ændringer der hvor jeg selv var.

I du allerstyrtenes, er det noget at sige til at kollegaer af og til så lidt skeløjet til mig!! Stort smil! Jeg ændrede mit tankemønster i sidevind.

Mit mål var altid noget der er langt bedre end det modsatte. Jeg bruger altid ord der er positive og undlader ord der på nogen som helst måde kan være døråbner for noget i min dag der kan være noget som helst andet end ~ positiv!

I dag, i skrivende stund, langt senere end boldens trillende ordkløveri, ser jeg en søn jeg fik lov til at bære under hjertet, der er langt gladere end før, jeg ser mennesket jeg har fået lov til at blive gift med som værende en langt gladere mand end før….

Glæden til livet er bevaringsværdig. 

Vil du, vil du?

Vil du , vil du, vil du, vil , vil du
med mig ud i marken gå?
Ja-men,ja-men,ja-men,ja-men, ja-men,
der skal tredive streger stå.

Se nu, se nu, se nu, se nu, se nu,
det vil ikke rigtigt gå.
Ja-så, ja-så, ja-så, ja-så, ja-så,
må du passe bedre på.

Der er så meget jeg skal. Men hvem siger at jeg skal. Er det noget jeg dybest set gerne vil?

Eller har jeg uden at jeg har noteret mig det, opstyltet mig selv nogle ublu krav i dybet af mit indre.

Her i huset er afskaffet skal.

Derved pålægger jeg mig selv et krav jeg ikke på nogen måde kan komme udenom. Hvad nu hvis jeg den dag ikke nåede alt det jeg havde puttet ind under den hat der hedder ”skal”

Det blev ikke nået, men det usynlige krav jeg havde pålagt mig hænger og dasker lidt til mig. Jeg havde jo besluttet at ….

Hvor mange af den slags daskende skal der til før et menneske begynder at kalde på den indre dårlige samvittighed, politibetjenten der altid er parat til at slå hård til.

Hvor mange dask, hvor mange slag skal der til inden en begynder at få tanker omkring hvad en nu også burde kunne, er der nogen der kan høre det krakelerende selvværd?

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Om jeg har et hav af ting og sager jeg gerne ser ordnet fix og færdig, jeg er meget omhyggelig med at fokusere på lige netop det emne jeg er midt i.

Resten når jeg ikke hurtigere ved at lade tanken dvæle derved!

Tværtimod!

Jeg holder mit fokus ”stramt” på det jeg valgte ville være bedste område at starte. Jeg gør det jeg vil, jeg bruger min energi der jeg valgte jeg ville, og ligeledes holder jeg også min mentale energi herom.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg vælger at ville. Viljen er stærk, og har medvind fra Universet.

Det jeg har for mig at gøre..

Jeg vælger at bruge ordet vil herom.

ALTID!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Måske der er en fanatiker der ville påstå at der er nu noget en skal!!

Så vil jeg påstå, jeg er meget frit stillet til at holde min dejlige vane i hævd, og bruge ordet ~ vil.

Selvsyn på livssyn!

  

Selvværd er et klenodie der bør pudses, poleres, støves af og afstives, værnes mod indgreb, tages frem og holdes højt over alt andet.

Selvtilliden ligeså!

Det syn jeg har på mig selv, er ligeledes hvordan andre mennesker vil opfatte mig på.

Jeg kan stille lytte mig til, hvordan er det omgivelserne tiltaler mig på, hvordan er det lige at jeg bliver værdsat.

Ja eller tilsidesat.

Om jeg finder dette attraktivt – da er jeg på rette spor, og bør ikke overveje at gøre mig krumspring af nogen ændring og ej heller justering af nogen art.

Men er dette ikke tilfældet!!

Se så er det at jeg tillader mig selv at se ind i mit indre univers ~ og højner det der bør højnes, og udraderer det der bør udraderes, og hvad der ellers kan være sig af finurlige finurligheder at udrette – der i det indre univers, det jeg så møjsommelig ellers lige havde haft mig en besværlighed at få stablet på benene.

Det er egentlig ikke så længe siden jeg fandt ud af hvad var det nu lige det var, forskellen imellem selvværd og selvtillid.

Jo Lone, ser du, selvtillid er den tillid til du har til det du laver.

Og selvværd er hvordan du vurderer dig selv.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Siden da erfarer jeg, for hver millimeter af lavt selvværd jeg fjerner af mit indre univers, da er der plads til en millimeter af stærkt og sundt selvværd.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

En operation over tid, en operation der var krævet mere end gange jeg overhovedet har lyst til at tænke!

Og jeg siger dig, anæstesi er ikke at ønske, for spirituel vokseværk er en smertefuld proces ud af smerte.

Det er så unemt at komme op over den bakke dal af vane!

Jeg erkender at der er noget jeg gerne ønsker at justere på!

Viden om at det er en tåget dis at trave for at hitte hvad er det nu lige at jeg gør for at komme over netop denne pigtråds armeret hurdle!

Jeg ser mig omkring, hvad er der at gøre, hvad kan jeg gribe til, er der et menneske jeg kan spørge til råds omkring netop dette?

Og jeg ved, at svaret er nej, min vandring er en krig imellem mig og mig, et er givet, en vil vinde, enten er det mig, eller så er det mig.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Det er så smukt at lade tanken finurlige veje vende omkring den post der af og til dukker op på bogen med de mange ansigter, det er drengen der spørger den vise fader om hvilken ulv er det nu der vil vinde den der indre kamp – og denne videregiver sit råd af enkelthed – det du vedbliver at fodre vil vinde!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Min forenklede korte parafrase kundgør mig hvad jeg vider at gøre.

Jeg fandt min vej gennem disede tågebanker – og jeg vil gå og fodre den stemme i mig der fører mig over netop denne bakketop.

Jeg ser pigtråden blegne, det var jo blot en spejling af tiden der svandt reflekterende til min bevidsthed.

Det er som om at der er fangarme af ubrydelighed der forsøger at trække i mig, et forsøg i at holde mig fastspændt på stedet af den bløde vatterede komfortable sikkerheds zone.

Og ved at den holder ikke i byretten Granberg! For jeg ved, jeg vil videre!

Vane tro, vane bryde, vane svandt og jeg opbygger mig en styrke af det der er ballast og vedvarende af noget der skiller vanen længere og længere væk – men nænsom hånd, jeg fodre for at værne, for at højne mit vundne land.

Jeg så vanen drive sig en millimeter – og jeg ser ikke den vej derefter!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg ser i mit indre univers, er der yderlige materialer der kan gøre mig en styrkelse af det jeg vil.

Jeg leder, oppe og nede overalt drysser jeg med fantasiens salt, og tillader hvert et lille fnug at blive en kende større, og bruger med tak i hjerterum.

Tanker jeg lade drysse for at de kan finde fæste og danne glæde og værne ro og balance i mit indre univers. 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg ved tankemønster omkring dette må lade sig vandre, jeg har ladet mange facetter af tankemønster sejle agterud for at svinde ind i glemsel, og lade den blive i fortidens hvile.

Jeg ved ikke om du kan fornemme at det her er virkelig en vedholdende kendt sag som har været følgesvend i…..al den tid jeg erindrer.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Mit fokus er klart!

Jeg ser der jeg vil til, og jeg bliver ved med at tillægge dette bål ved, det skal værnes det skal lune mig på vejen frem.

Jeg finder mig en linje, ja jeg finder mig to og mere kom til. Jeg finder ord jeg føler passer til lige netop denne situation. Jeg bruger ord som jeg er familiære med, langsomt men sikkert opbygger jeg værn, balustrader her jeg går, på den globale forlystelsespark kaldet Jorden.

Jeg bruger tid, jeg er omhyggelig, jeg ved desto mere omhyggelig jeg er omkring netop dette, desto bedre gør jeg det for mig selv, desto bedre jeg gør mit nu, desto mere kan jeg være andre behjælpelige.

Og jeg når til det punkt der er sagens kærne. Kærlighed, glæde til livet, taknemmelighed over dette dejlige nu, kærligheden der har været min drivkraft til nu, kærligheden til mennesker.

Og jeg ved, det mægtige Univers lod mig komme til her, og jeg ved at hele Universet er styrke til at jeg kommer der jeg holder mit fokus rettet mod. 

Hvad er Kabbalah, sådan lidt kort deklareret?

Og ikke mindst, hvad er lige Kabbalah kan bruges, og når!

Ein Sof – evigheden – kilden til alt liv – lyset ….er!!

Måske du selv foretrækker at bruge betegnelsen: ”Gud”

Alt er af lyset – energi om du vil. ALT OG ALLE. Lyset trak sig tilbage, og lavede plads til en sjæl – det er der mennesket kommer ind i billedet!

Vi blev til som en sjæl, og var modtagere. Vi ønskede at blive giver som lyset (Gud) – det er så her vi kommer ind på det vi i dag ynder at kalde ”The Big Bang” plus og minus slog gnister da minus havde en higen efter at ville blive plus.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Ud fra dette ~ oplever jeg alt det der sker, alt det jeg ser, opfanger om du vil ~ og formulerer ind i det spirituelle rum.

Alt det et menneske siger til mig er meddelelser fra kilden til alt liv (Gud)

Alt der sker, er altid positiv og altid et kærligt budskab.

Alt der sker jeg studser lidt over, kan jeg så passende dykke ind i mig selv for at lytte efter i det stille dyb, hvad var lige meddelelsen i dette eller hint.

Alt det jeg siger

Alt det jeg gør

Er til kilden til alt lys

Om jeg er høflig, om jeg er skældende og smældende, om jeg betræder med ømhed eller sparker med hån ~ hvordan er det lige jeg varetager et dyrs interesse på min vej, hvordan er det lige at skalter og valter med naturen – Kabbalah fortæller at alt er et.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

ALT det jeg higer efter i hjerte, det sker. 

!!

Om, jeg bliver en stoppe klods for lyset er det meget ufordelagtig for mig menneske ~ husk på vi er alle af sjælen der ville være GIVERE – en Kabbalah studerende vil gerne lave alt om til at det lys der modtages er for at gøre kilden til alt liv en glæde.

!!

Kabbalah er mit liv så at sige. Er der noget jeg noterer mig, måske er der noget der bringer en uro med sig af en eller anden art! Da ved jeg at roden i det jeg har bemærket et sted ude i det ganske Univers, det kan være naboen, elle en bemærkning hørt i bussen –

Er dette noget der giver mig anledning til noget jeg ikke bryder mig om – da ved jeg at der kun er et at gøre – ændre mig, ændre min bevidsthed omkring lige dette punkt.

I første omgang er det vigtig at huske – jeg har bemærket ”dette” – jeg bryder ikke om det ”det menneske gjorde” og jeg erkender at dette/denne foranledning er noget jeg kan sætte lighedstegn med ind i mit indre univers.

Derefter beslutter jeg at lige på dette punkt vil jeg gøre mig en ændring fremover. Meget vel vidende at det kan tage lidt tid, det kan være at der bliver lidt: hovsa, ups, smiler, nogle ville kalde det et liden tilbagefald.

Jeg er meget varsom med at tage beslutninger!

Det ganske kolossale Univers samarbejder for at det jeg beslutter kommer til at være en realitet.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

JEG ER MEGET PÅPASSELIG MED AT……

¤¤¤¤¤¤¤¤¤  

Fremover bliver det ikke tænkt eller nævnt som om det er en realitet!

Men jeg begynder at tænke at – ændringen jeg ønsker mig er – nu realitet!

Om jeg kan bruge ”Jeg er” i forbindelse hermed så gør jeg dette.

Jeg er…og lader ændringen efterfølge.

Jeg overvejer om det jeg gerne ser ændret er en vane.

Om jeg finder at dette er fakta.  Så ved jeg på forhånd at, det jeg har gjort til en vane er noget der begrænser mig – jeg vil udvide det der er mig med at tillægge mig den modsatte vane faktisk.

Hmm jeg var ryger – det at ryge var før noget jeg formodede at jeg virkelig var nødt til – den vane var en del af mig, jeg tillod at cigaretter skulle være bestemmende over mig, hvad jeg brugte penge til, hvornår jeg røg og ikke mindst, jeg tillod at det var cigaretterne der bestemte hvilket humør jeg var i.

Kan du følge mig i cirkel tænkeri ~ smiler.

Jeg ville aflægge mig en vane der begrænsede mig, og tillægge mig en vane der gav mig ~ frihed.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg har ikke helt nemt ved at fremhæve et eksempel hvor jeg har ændret mig – det ville være langt nemmere om DU henvendte dig, og spurgte om noget DU gerne ville ændre.

Hvordan er det lige du bryder en vane? Dette spurgte jeg den yngste søn om på et tidspunkt.

Han lånte mig et af sine meget underfundige, langsomme dejlig blikke…

”mor, du gør bare det modsatte”

Det råd, vil jeg gerne videregive til dig ~ om du vil bryde dig en vane, da gå dit og gøre noget dat i stedet!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg gør altid om med mig selv:

Jeg kan

Jeg vil

Jeg er

Og jeg holder ved.

Ya for resten, jeg bruger de stille dybder i meditation for at finde om der er noget jeg har overset der kan være mig til en behjælpelighed for at jeg når det ønskede punkt.