Tidsrøveren Flonel!

Der er dage der funkler, funkler som stjerne du tindrende glade. Der er dage der skutter, og se jeg fryser en kende og suser i futter der dutter. Der er dage der smyger, ih for en vælde af væren og glads eliksir der dufter sig omkring.  Der er dage der glæder, og smilet bølger i flæng, det er som om de drysser fra overalt hvorhen øjnene de smutter. Der er dage der lærer, og for ski da en lærdom de dog kan mestre og håndtere.  Der er dage der yndes der er dage der frastøder…..

Tiden, du milde vrimmel – den er sat som perler på snor, trukket på virer direkte fra evigheden, hives de som små anekdoter der spræller omkring, blot for at glæde og glædes, i flæng og for moro

Hvad er tid? Hvis ikke det er ophold imellem episoder af happenings – for tænk om alt der skal ske, og må ske det bare væltede kloden så den slog sig en trille og faldt fra hylde – bare fordi der ikke var mellemrum og tankestreg og alt bare skete i et lille bitte kort øjeblik – ja for ikke at sige ~ effekten af det der skete – så som i – NU.

                      

Tid, du elastiske troubadour – som du da kan more og syde og lur mig, ikke om du kan snyde. For elastik i metermål kan rulles, nulres og strækkes – hvad er hvad, og hvad er ikke. Hvornår er tid, og hvornår er tid ikke? I går, i dag og i morgen. Hvem sætter skæl – og hvem kan ditte og dutte? Mon tid virkelig er tid, eller er det tid til at tænke sig om – altså i tide!

Tænk om bødlen huggede en hals og gerningsmanden slog sig i tøjret, du bøllespire – tænk om der blev vendt ned og op på kloden så den rullede sig omkring et ur – i stedet for som nu, det er uret der ruller om kloden, både kursted, bæltested og håndsted; for at mennesket kan lade sig binde, så det kan gå hånd i hånd, sådan uret og armen og vælte sig i letsindig omgang med – tiden!

En dag er ikke bare en dag ~ det er et klenodie, en lille fjer plukket ud af evigheden, du ved det sted der er uden begrænsninger. En dag er det sted der sker mennesket alt det skal observere og heraf lære. En dag er blomstrende minutter til at favne, for dagen denne er pålæg på dagen i går, og skyen til dagen i morgen.

Tider med fylde, tider med glans – tiden kan opleves med farver facetter for ikke at tale om volumen. Det vigtigste du liden menneskehed er tid, ser du der du puttede en ske du ønskede at ske, se den tid har forfløjet sig af hænde for aldrig mere tilbage at vende.

Et menneske jeg vurderer at være værd at bruge tid på…

You bet I´m gonna go be extremely and extravagant picky in me choice !!