Livets favntag!

Livet er et klenodie af format. Dog af og til og ind imellem det kunne forekomme mere som en strabadse.

At erindre den lille fodnote ~ livet er ikke hvad dagen byder, mere er livet ~ hvordan er det jeg tager det som lader sig byde til.

Livet er en oplevelse der er værdig at opleve.

Men kan jeg leve op til livet?

Men dog hvad mon der er at leve op til – hvis ikke det er mine egne krav som jeg ihærdig har krykket op på en piedestal?

Er livet et forhindringsløb – hvem andre end jeg er der syltede agurkerne omkring min sål og sko?

Hvorfor er det nu at jeg mener at livet absolut skal være en symfoni af viljeløse vaner? Altså igen må jeg tilstå min ihærdighed om at værne vaner af for længst udgåede modeller.

Oh du kære liv hvor længe er det at jeg vil forsvare at være en omfartsvej af indre konflikter – hvem kan gyde olie på mine vande – om ikke det er ~ mig?

Kære en eller anden – hvem er det der har taget mig de beslutninger der har bragt mig til pynten her – altså, hvis du spørger mig - jeg er kommer til at lyde en kende triviel i mine egne øre!

Er livet et puslespil – hvilke brikker har jeg lille menneske at gøre godt med – ja altså ud over, tanker og ord jeg sige en skrivelse til?

Oh du kære hvor er livet do svært at takle – æ – hvor var det nu det var at finde det svære?

AHA – måske livet ikke skal takles men blot – leves!

Atter jeg hitte den grønne linje, igen jeg svinge med ord og glemmer ganske at det med grammatikken ikke er mig der kan valte og skalte!

En tid jeg glemte min kærlighed til bogstaver og mellemrum – for ej at nævne – de linjer så jævne.

Viden om – er ikke altid givet som et ønske at eje, se dette jeg ganske af hele mit hjerte jeg vidste og vide så sikker, oh så sikkert – ser du det smuttede på et gadehjørne jeg tænke det fløj sig en kende.

Men nu jeg i hjerte det forankre på banner og flag en anekdote af format er printet – viden om – at viden er magt og magt kan bruges og misbruges så grov jeg bekende.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Breve til fængsel, indsatte ønskede at leverancen jeg stoppede – en tid herefter jeg grummede en ide om ikke ej ord at klimpre ~ men hjerteve – ord er og bliver mig en flirt, og ord jeg ynder at lade flyde.