Frihed Frø!

God nat

God dag

God aften 

God morgen

Hver dag er en gave

En lille perle der har ladet sig drysse fra evighedens favn

Livet er

En konstatering, et minde og vejen frem

Det at eksistere i nuet, er at bruge den viden af i går til noget der bringer den enkelte til noget der er langt meget mere fordelagtig 

Hver nat, en guddommelig fredelighed for individet at drømme, for at lade sig vågne med en styrkelse til

En ny dag

En ny dag til at gøre noget der kan gøre en forskel

  

Universet er betingelsesløs kærlighed

Det Universet har at byde på er netop

Betingelsesløs kærlighed

Vil jeg som person nå at gøre noget der tilnærmelsesvis ligner en forskel

Kan det kun hvile med roden i betingelsesløs kærlighed

Livet er et valg

Ligeså er det at træde i sporet af betingelsesløs kærlighed

God nat

God dag

God aften 

God morgen

Lad ikke god morgen blive godnat

Hvad vil jeg bruge det klenodie jeg så forunderlig er blevet given til

Vil jeg bruge min magt af frihed til at kue den betingelsesløse kærlighed med min egoisme

Eller……….

Så et frø af kærlighed der kan danne samhørighed med fredeligheden i evigheden 

Tidsrøveren Flonel!

Der er dage der funkler, funkler som stjerne du tindrende glade. Der er dage der skutter, og se jeg fryser en kende og suser i futter der dutter. Der er dage der smyger, ih for en vælde af væren og glads eliksir der dufter sig omkring.  Der er dage der glæder, og smilet bølger i flæng, det er som om de drysser fra overalt hvorhen øjnene de smutter. Der er dage der lærer, og for ski da en lærdom de dog kan mestre og håndtere.  Der er dage der yndes der er dage der frastøder…..

Tiden, du milde vrimmel – den er sat som perler på snor, trukket på virer direkte fra evigheden, hives de som små anekdoter der spræller omkring, blot for at glæde og glædes, i flæng og for moro

Hvad er tid? Hvis ikke det er ophold imellem episoder af happenings – for tænk om alt der skal ske, og må ske det bare væltede kloden så den slog sig en trille og faldt fra hylde – bare fordi der ikke var mellemrum og tankestreg og alt bare skete i et lille bitte kort øjeblik – ja for ikke at sige ~ effekten af det der skete – så som i – NU.

                      

Tid, du elastiske troubadour – som du da kan more og syde og lur mig, ikke om du kan snyde. For elastik i metermål kan rulles, nulres og strækkes – hvad er hvad, og hvad er ikke. Hvornår er tid, og hvornår er tid ikke? I går, i dag og i morgen. Hvem sætter skæl – og hvem kan ditte og dutte? Mon tid virkelig er tid, eller er det tid til at tænke sig om – altså i tide!

Tænk om bødlen huggede en hals og gerningsmanden slog sig i tøjret, du bøllespire – tænk om der blev vendt ned og op på kloden så den rullede sig omkring et ur – i stedet for som nu, det er uret der ruller om kloden, både kursted, bæltested og håndsted; for at mennesket kan lade sig binde, så det kan gå hånd i hånd, sådan uret og armen og vælte sig i letsindig omgang med – tiden!

En dag er ikke bare en dag ~ det er et klenodie, en lille fjer plukket ud af evigheden, du ved det sted der er uden begrænsninger. En dag er det sted der sker mennesket alt det skal observere og heraf lære. En dag er blomstrende minutter til at favne, for dagen denne er pålæg på dagen i går, og skyen til dagen i morgen.

Tider med fylde, tider med glans – tiden kan opleves med farver facetter for ikke at tale om volumen. Det vigtigste du liden menneskehed er tid, ser du der du puttede en ske du ønskede at ske, se den tid har forfløjet sig af hænde for aldrig mere tilbage at vende.

Et menneske jeg vurderer at være værd at bruge tid på…

You bet I´m gonna go be extremely and extravagant picky in me choice !!

Et lyn, en tanke

Jeg kom hos en dame i dag….

Lad os kalde den dame for Dora.

Smiler damen den dejlige Dora.

Hun er altid et meget venligt menneske at komme hos.

I dag var samtalen jul. Det er vist ikke så mærkeligt – det er sådan lidt op over og alt muligt.

Hun ville skrive det sidste jule kort i dag fortæller hun.

Samtidig fortæller hun mig at hun ikke rigtig ved hvad det er hun skal skrive.

Hun fortæller mig om et ungt menneske der bor i et land der ikke er Danmark. Der var 6 børn – lidt omkring forskellige ægteskaber, lidt omkring en far der havde bidraget med – så vidt hun erindrede – de to af dem. Disse var hun så ikke mor til. Men alle børnene var af den lille og yngste kaliber.

Denne mor var ikke mere.

Nu er alle disse børn – ja og så i denne tid. Og så i det land!

Hvordan skal det dog gå?

Jeg så meget bekymrede øjne.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Uanset hvad hvem tror og ikke tror omkring engle….

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg sagde til Dora:

”Nu skal du huske på en ting ~ livet finder en vej. Om hvert barn er der en lille engel”

Hun så på mig med store øjne. Og spørger mig:

”Tror du det?” jeg ser Dora fast øjnene og svarer ”Ja”

Dora nikker meget bestemt og siger i et lige så bestemt tonefald ”Ja så gør jeg også”

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Uanset hvad hverken dejlige Dora eller de moderløse børn kan nyde godt af at en går og har bekymringer og negative tanker omkring situationen.

Da jeg skulle gå bad jeg Dora:

”Lad os begge bruge dagene til at sende børnene her en venlig tanke”

Dora fandt at det var en glimrende ide, og var betydelig mere rolig omkring situationen end da jeg andkom.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Ord er energi.

Tanker er energi.

Lad os bruge de muligheder vi er givet bedst mulig ~ for dig og for mig og alle hver især!

At stille spørgsmål ved tingenes tilstand!

Et menneskes liv…

Er at sammenligne med bevægelsen af en arm. Buen er lagt, den fortsætter, fortsætter og fortsætter.

Det synes som er alt er fastlagt og en stivnet bevægelse.

Jeg fortsætter på den støvede landevej – det er som om at alt er ved det samme – sådan ligesom i altid!

Vil jeg noget der er noget andet end det noget jeg er i ~ da må jeg vælge at gøre noget ~ andet ~noget nyt!

End vandt til!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Et nyt ord, måske stille et spørgsmål, gøre en ændring omkring en holdning – tænke en ny tanke.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Universet er energi, alt jeg gør, alt jeg sige eller skrive alt jeg tænke eller tale – ved at bruge af vore virkemidler skubber vi til den energi der er – ud i det ganske Univers.

Hver gang jeg bruger af energi – påvirker jeg energi.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

En handling er ikke at ændre eller at gøre om.

Den effekt dette forårsager, er ikke at ændre………

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Men jeg kan lære mig at begå mig i de energier der er i det ganske so kolomosale Univers ~ så kan jeg i mit lille nu, begynde at influere på det der er så det derved sker en ændring i ønskelig retning!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Et nye jeg tilføjede i min hverdag får over tid en ny vinkel på min arm og den bliver bevæget i en anden retning!

Min hverdag begynder stille og roligt at ændre sig i form og filur!

Så er det at jeg kan benytte mig af den frie vilje jeg er givet!

Jeg kan selv bestemme i hvilket tempo jeg ønsker at tilføje ændringer i min hverdag.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Et er sikkert helt og aldeles – stilstand er ikke ej noget der findes i det magtfulde Univers.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Leve en hverdag, tage beslutning om at det er mig der er ansvarlig for det vidunderlige liv jeg er blevet givet.

Så udvides horisonten ~ stille og roligt en kan skue så klart en stjerne på himmelens bue!

Livets favntag!

Livet er et klenodie af format. Dog af og til og ind imellem det kunne forekomme mere som en strabadse.

At erindre den lille fodnote ~ livet er ikke hvad dagen byder, mere er livet ~ hvordan er det jeg tager det som lader sig byde til.

Livet er en oplevelse der er værdig at opleve.

Men kan jeg leve op til livet?

Men dog hvad mon der er at leve op til – hvis ikke det er mine egne krav som jeg ihærdig har krykket op på en piedestal?

Er livet et forhindringsløb – hvem andre end jeg er der syltede agurkerne omkring min sål og sko?

Hvorfor er det nu at jeg mener at livet absolut skal være en symfoni af viljeløse vaner? Altså igen må jeg tilstå min ihærdighed om at værne vaner af for længst udgåede modeller.

Oh du kære liv hvor længe er det at jeg vil forsvare at være en omfartsvej af indre konflikter – hvem kan gyde olie på mine vande – om ikke det er ~ mig?

Kære en eller anden – hvem er det der har taget mig de beslutninger der har bragt mig til pynten her – altså, hvis du spørger mig - jeg er kommer til at lyde en kende triviel i mine egne øre!

Er livet et puslespil – hvilke brikker har jeg lille menneske at gøre godt med – ja altså ud over, tanker og ord jeg sige en skrivelse til?

Oh du kære hvor er livet do svært at takle – æ – hvor var det nu det var at finde det svære?

AHA – måske livet ikke skal takles men blot – leves!

Atter jeg hitte den grønne linje, igen jeg svinge med ord og glemmer ganske at det med grammatikken ikke er mig der kan valte og skalte!

En tid jeg glemte min kærlighed til bogstaver og mellemrum – for ej at nævne – de linjer så jævne.

Viden om – er ikke altid givet som et ønske at eje, se dette jeg ganske af hele mit hjerte jeg vidste og vide så sikker, oh så sikkert – ser du det smuttede på et gadehjørne jeg tænke det fløj sig en kende.

Men nu jeg i hjerte det forankre på banner og flag en anekdote af format er printet – viden om – at viden er magt og magt kan bruges og misbruges så grov jeg bekende.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Breve til fængsel, indsatte ønskede at leverancen jeg stoppede – en tid herefter jeg grummede en ide om ikke ej ord at klimpre ~ men hjerteve – ord er og bliver mig en flirt, og ord jeg ynder at lade flyde.