L`acheim Janne.

Der er Shabbat, lørdag er en mærkedag for huset her. Vi skåler en klinge og rister en mjød og spiser en spise der er meget bedre end god.

Denne lørdag er ikke helt som ellers, den er ganske anderledes. Jeg husker ikke hvordan den var før….der for 10, 11, 12 , 13, 14 eller er det mon hele femten år siden at han jeg er gift med havde evnen at smile.

Ingen mennesker kan forestille sig hvilken rædsel det er når rygsøjlen bliver til et smertehelvede for et menneske. Ikke med mindre mennesket har prøvet dette.

Den der stå ved siden af får brede skuldre vil jeg godt lige hilse at sige!!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Tænk sig, manden jeg er gift med tager på damebesøg og vender totalt udmattet hjem efter X antal timer.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Tænk sig, han der jeg er gift med, stiller sig i positive vendinger omkring hypnose.

……….!!..........

Er du da tovli for en overraskelse jeg der greb! Det havde jeg ikke forventet!

Jeg blev lidt stille, jeg vidste at få dage efter ville der komme en i vort hjem der lige netop havde med hypnose at gøre.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Dagen oprandt hvor Janne Lorentzen kom her, og manden den gæve, forblev så sandelig positiv, ja jeg ville endog gå så vidt at tilføje – interesseret!!

Inden aftenen var omme, var Janne så venlig at efterlade et visitkort.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Og dagen oprandt da Arne drog af sted. Ser du, han valgte jo at bestille en tid hos Janne.

Jeg husker det menneske der drog af sted.

Det var ikke det samme menneske der kom hjem igen!

Ansigts muskulatur var i afslappet modem.

Pisse hamrende nysgerrig hustru til en meget stille ægtemand – ih du store kineseri. Men også der overraskede han. Stille fortæller han om sin erfaring med hypnose hos Janne Lorentzen.

”Og da jeg skulle rejes mig fra stolen, det gjorde slet ikke ondt” fortæller Arne mig. Og jeg husker i hvor høj grad han har været smertepræget her på det sidste.

Og så siger han noget, jeg har stadig den største lyst til at græde når jeg tænker på ordene der kom.

”Lige nu vil jeg bare sidde her lidt, det er som om at der danser små smil rundt indeni mig”

Janne, du har den største ydmygeste respekt herfra.

I skrivende stund, Arne kan mærke han har en ryg, men smertehelvede svandt.

Vi har snakket meget omkring alt det her. Også en lille frygt han havde for at vende tilbage – dette blev xtrem totalt og øjeblikkelig fastslået at dette ikke er en mulighed.

I går det er ikke mere, i morgen er ej heller kuns det lille og så ofte oversete nu er alt hvad vi har at gøre godt med. Det er i nuet jeg kan bruge min lærdom fra tiden der svandt til at gøre mig noget meget bedre ud i tiden der komme.

L`acheim,  i respekt løfter jeg min pokal og drikker en slurk, en hyldest til livet der er givet, L`acheim Janne og tak.