Der er dage hvor ord der er
afsendt med henblik på at såre ~ det er som om at der er dage den slags ord
virker bedre end andre dage!
Der er dage hvor en kan være
bare lige lidt mere sensitiv end andre dage, smiler kender du det?
Så er jeg meget, meget, meget
muchu omhyggelig med at tilgive.
Det er som om at det rives langstrakte
sår i det indre univers. Og det bliver ved med at rykke og rive!
Det er som om at alt pludselig
fik en helt anden nuance end før de så effektive ord blev afsendt, ja og med et
delikat nøje afmålt tonefald der virkelig matchede.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Jeg har virkelig meget lyst til at være den
der styre hvilke følelser jeg afsender!!
Loven er altid den samme.
Desto mere omhyggelig blev jeg i min
bearbejdning af at ~ smiler ~ nuancen bør returnere til noget der var at ane
før det famøse bombardement.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Hvis jeg tillader mig selv at det bliver
ved med at have indvirkning på min dag – så tillader jeg et andet menneske at
bestemme hvad Universet det gigantiske og mægtige returnerer til – mig!
NO WAY JOSE!!
Sådan spiller den her violin altså ikke fandango!
Eller det gør den ikke mere. Ikke efter jeg
ligesom blev dus med la law, da var det at jeg besluttede at ~ nu er det JEG
der tager hånd i hanke med hvad er det nu lige det er der sker ~ i det her
univers af emotionelle udfoldelser i mit indre.
Og så lærte jeg at, det er ofte de der står
en nærmest der er parat til at smide de mest sårende bomber.
På min vej gennem studie i Kabbalah ~ lærte
jeg essensen af at: et menneske gør brug af de energier det er til stede i ens
indre univers – ja vi kan jo ikke andet.
Så kan en så selv vælge om en ønsker at
afsende ord der er krydret med had, napalm eller syre regn!
Jeg helmer ikke før at der er totalt ”udrenset”
afviklet og essensen af bombetogtet har aftaget totalt i styrke og, ja nærmes
helt fordampet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar