Jeg afgav mig et løfte til Universet om
ærlighed, det var dengang jeg endnu vandrede omkring i det tankemønster jeg var
født og opvokset i…..
Jo jeg lærte mig at det er bedst at være en
påpasselighed omkring løfter!
Det der med at undlade at lyve overfor
mennesker jeg mødte på min finurlige vej, se det faldt mig såre enkel, jeg
havde for vane at foretrække ærlighed.
Ja så var det at jeg fandt ud af at det der
med ærlighed var lidt mere dualistisk en som så!
Ærligheden overfor en selv, se den havde
jeg overhovedet ikke skænket mig en tanke!
Det holdt jeg så op med at undlade!
Det faldt mig såre svært, men dog som tid
gik, blev det nemmere og nemmere.
At finde frem til den person en i
virkeligheden er, frem for at…..
Forblive i den formspændte tillæring.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Lære at være det smukke menneske som er
tiltænkt en at være, ja og så naturligvis at acceptere en selv som en nu er.
At holde af, at elske, at værne selvet i
højsæde, jeg mener ikke den der egoistiske del som rådede der før jeg entrede
det spirituelle område af viden.
Men lyt til ens indre, stole på intuitionen.
Dette var ligeledes en svær foranstaltning
for mig i laaaang tid, men også dette blev nemmere for hver gang, det var som
om det havde været en sovende muskel der langsomt blev optrænet, stærkere og
stærkere, bedre og bedre, hej ho hvor det dog bare kører.
Ja ja Lone, nu ikke så kæphøj, det er
stadig ikke totalt naturlig!!
