♥ Ved Lov land vindes ♥
Den lille tanke jeg
vender, den værner jeg og vander, jeg indhegner og gøder ~ jeg lader den få
rodfæste ~ og jeg kan vende mig, se efter andre mål at erobre.
Det er som om jeg hele
tiden altid kan finde nyt. Noget jeg finder jeg har lyst til at forandre, at gå
imod. Noget jeg ikke vidste var mig en gene!
Tanke mønster af vane af
ældre model det er. Sidst var et bestemt handle mønster jeg blev opmærksom på.
Jeg blev opmærksom på den smerte der dukkede op netop det samme sted i
forbindelse med ~ følelser der dukkede op grundet, tanke og handling.
Alt imedens jeg skrumler
dette om, kan jeg så fint nyde at jeg kan mærke mig, og vide at, når min vane
af tanke jeg vendte, se da er det at der er grobund for healing og smertens fik
afstand og kom ikke igen.
Når jeg arbejder med lov
for øje, se da er det at jeg altid laver lidt fiksfakserier omkring grammatikken.
Om jeg tænker, siger eller
som her skriver – NÅR det sker, se så er loven således indrettet noget i
retningen af…..
Om jeg udsender signalet ud i Universet om
at jeg har en forventning om noget vil ske…..
Engang!!
Dette kan være med til at forhale, ja endog
forhindre at
Det sker som jeg netop gerne så ville
indtræffe.
SÅ
Jeg bruger grammatikken så det indikerer at
~ DET ER SKET.
